Løkke om Sveriges kurs mod Nato: Giver nye muligheder
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er glad for, at Sverige nu kan komme med i Nato. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vejen er banet for Sverige i Nato, og det giver nye muligheder for sikkerhedssamarbejde i Norden, siger Løkke.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det et lyspunkt i en svær tid, at Sverige nu er på vej i Nato.
Det giver nye muligheder, udtaler han i en skriftlig kommentar.
- Med det svenske medlemskab vil alle nordiske lande være Nato-medlemmer, og det giver nye muligheder for et endnu tættere sikkerhedspolitisk samarbejde i Norden.
- Det er et lyspunkt i en svær tid, at Nato - med snart 32 medlemsstater - viser sig stærkere end nogensinde, udtaler han.
Ungarns parlament har mandag som det sidste i Nato ratificeret Sveriges ansøgning om medlemskab af militæralliancen.
Dermed er den sidste hindring fjernet, så Sverige kan blive medlem af Nato.
Ungarns præsident, Viktor Orbán, ventes i løbet af de næste dage at underskrive den svenske ansøgning, hvorefter Sverige vil blive inviteret til at tiltræde Den Nordatlantiske Traktat.
Løkke mener desuden, at Sverige i Nato vil komme hele Nato-alliancen til gode:
- Det er en stor sejr for vores sikkerhed at kunne hilse Sverige velkommen som medlem af Nato, udtaler han.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kommenterer på det sociale medie X også situationen:
- Nu er en tæt forsvarspartner, nabo og kær ven fuldgyldigt medlem af Nato. Det gør vores alliance stærkere, skriver han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned