Løkke om vækstplan til 92 milliarder: En fin lille plan
Foto: Martin Sylvest Andersen /Scanpix
Martin Sylvest Andersen /Scanpix
Aftalen om en ny samlet vækstplan til 92.000.000.000 kroner er "en fin lille aftale".
Sådan lyder det fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, ved præsentationen af den anden - og langt største - del af vækstplanen, hvor den offentlige vækst sættes ned sammen med selskabskatten.
- Det er en fin lille aftale. Et skridt i den rigtige retning, konstaterer Lars Løkke Rasmussen.
- Nu står der et samlet resultat tilbage, og det er et resultat, hvor regeringen tager et betydeligt skridt i den rigtige retning, siger han.
- Vi har fra starten sagt, at der var tre ting, vi gerne ville gøre noget ved: en grænsehandels-pakke, energiafgifter og noget for de små og mellemstore virksomheder. Og på alle tre punkter får vi noget, og på alle tre punkter får vi ikke nok, lød det fra Venstres formand.
Aftalen indeholder udover en sænkelse af selskabsskatten fra 25 til 22 procent også lavere afgifter på energi og bedre adgang til finansiering for virksomheder dels gennem en forlængelse af kredittider.
Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, kalder aftalen "historisk":
- Der er ingen modhager i denne her aftale. Det er historisk, at der ikke opfindes nye skatter, siger han.
De Konservatives leder, Lars Barfoed, glæder sig især over sænkelsen af selskabsskatten:
- Det Konservative Folkeparti har gennem en årrække peget på behovet for at sænke selskabsskatten. Med den nye vækstaftale lykkedes det os at få satsen bragt ned fra de nuværende 25 til 22 procent i 2016, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde