Mere samarbejde mellem den militære indsats og civile genopbygning, og Nato-soldater klar til at rykke ud langt væk fra hjemlandenes egne grænser.
Sådan lyder nogle af de danske ønsker til et nyt strategisk koncept for Nato.
Da Anders Fogh Rasmussen i 2009 satte sig på posten som ny generalsekretær for forsvarsalliancen, påtog han sig samtidig den store opgave at stå i spidsen for udarbejdelsen af en ny strategi for Nato.
Den nuværende strategi er fra 1999, hvor World Trade Center stadig stod i New York, og andre trusler vægtede tungere end den internationale terrorisme.
Ifølge planen skal Nato-landene vedtage en ny strategi, når der er topmøde i november.
Nu er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) klar til at sige, hvad Danmark går efter at få med i den nye strategi.
- Det nye koncept skal slå fast, at vi opererer i en anden sikkerhedspolitisk situation og virkelighed, end den der gjaldt i 1999. De trusler, vi står over for, er af anden karakter, siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:
- Det betyder, at Nato-landene ofte må gå uden for landenes egne grænser for at forsvare egen sikkerhed, som tilfældet er i Afghanistan, siger han og peger også på, at Nato skal satse på andet end krudt og kugler.
- Nato skal styrke sine evner til at samarbejde med civile aktører. Det er en dansk kerneprioritet, og det er vigtigt, vi kan se, at det sætter sig i Natos nye strategiske koncept, siger statsministeren og tilføjer:
- Afghanistan er et godt eksempel på, at det er nødvendigt med et stærk samarbejde mellem den militære og civile indsats, hvis man skal opnå succes.
Anders Fogh Rasmussen siger, at Danmark og Nato er på linje i forhold til den ny strategi.
Fogh Rasmussen mener også, at Natos strategi skal afspejle en ny verdenssituation.
- Hvis et forsvar skal være effektivt i den nye tid, skal vi være i stand til at forsvare os mod terrorisme, mod missilangreb og mod cyberangreb gennem internettet, siger Anders Fogh Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker