De danske tropper skal gerne være ude af Afghanistan i 2015.
Sådan lyder det nu fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der for første gang nærmer sig en exitdato fra Afghanistan.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødtes torsdag med den britiske premierminister David Cameron. Efter mødet sagde han, at han ligesom sin britiske kollega gerne vil være ude af Afghanistan senest i 2015:
- Jeg deler ønsket om, at vi ikke skal have et stort antal tropper, og ingen kamptropper, i 2014 til 2015. Det er ikke et løfte, men det er et ønske, sagde han og tilføjede
- Jeg håber, det kan blive hurtigere, siger han.
Den engelske regering har sagt, at de britiske tropper skal være ude af Afghanistan i 2014, ligesom også USA er kommet med samme melding. De danske og britiske tropper samarbejder tæt i Helmand-provinsen.
Det er første gang, at statsminister Lars Løkke Rasmussen er på besøg hos den britiske premierminister David Cameron. Cameron overtog posten fra Gordon Brown i maj og er den første konservative premierminister siden 1997.
De to statsledere diskuterede blandt andet indsatsen i Afghanistan og det økonomiske samarbejde i EU.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde