Løkke opgiver stor samlet 2025-aftale
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskyder 2025-plan for at forhandle finanslov på plads. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Lars Løkke Rasmussens 2025-plan udskydes. I stedet skal finanslov, ny ejendomsvurdering og PSO-afgift på plads
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stopper 2025-forhandlingerne og opgiver en stor samlet aftale. Det oplyser han i et interview med DR Nyheder.
Han søger i stedet at få en hurtig aftale om finansloven for 2017, nye ejendomsvurderinger og PSO-afgiften, som EU-Kommissionen har underkendt.
Forhandlingerne om regeringens 2025-plan er nemlig gået så meget i hårdknude, at de udskydes på ubestemt tid. Forhandlingerne genoptages først, når der er forhandlet en finanslov for 2017 på plads.
- Det er jo ingen hemmelighed, at dansk politik har været frosset ned i en periode. Vi fremlagde en meget ambitiøs plan - båden en finanslov og også en 2025-plan - der med et greb skulle løse en række problemer, siger han.
- Vi satte rigtig meget op på bordet, kan man sige. Vi troede, der var noget for enhver smag. Det har der også været, men folk har haft mere travlt med at stirre sig blinde på det, man ikke kunne lide, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han har taget de borgerlige partiledere i ed om at udskyde dele af forhandlingerne.
- Danmark har brug for en borgerlig-liberal regering, og det er derfor, at jeg nu - i forståelse med partilederne i Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti - lægger op til, at vi nu i første fase får en finanslov på plads, siger Løkke.
Dermed forhandler han ikke lavere topskat, som LA har krævet sænket. Derimod har DF blankt afvist LA's krav.
Tidligere mandag opfordrede DF's formand, Kristian Thulesen Dahl Løkke til at enten at forhandle finansloven eller risikere, at det går galt.
Han ånder lettet op ved udskydelsen.
- Endelig siger han.
Løkke ærgrer sig over, at der intet er sket i to måneder.
- Det er en totalt uholdbar situation, og det fører kun et sted hen: Det fører ned i en blindgyde, hvor Danmark med sikkerhed ender i et folketingsvalg, som vi ikke har brug for, siger Lars Løkke Rasmussen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde