Regeringen vil begrænse muligheden for førtidspension for unge mennesker under 40 år.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale til Folketinget.
- Vi skal ikke parkere mennesker under 40 år på førtidspension resten af deres liv. Vi skal derimod sikre dem hjælp og støtte til at komme videre i livet, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han følger dermed op på den Lene Espersens udmelding i weekenden, hvor den konservative formand varslede et opgør med netop parkeringen af unge mennesker på førtidspension.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver især førtidspension på grund af psykiske lidelser som et problem.
Det er uanstændigt at parkere unge mennesker med lidelser som social angst, stress eller misbrugsproblemer på livslang offentlig forsørgelse, mener han.
- Kan man anstændigvis siger til en pige på 23 år, at hun aldrig vil kunne klare sig selv i livet? Nej. Det er ikke desto mindre den besked, samfundet hver år giver til 4500 danskere under 40 år. Mere end 3000 af dem på grund af psykiske lidelser, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han vil også sætte en stopper for, at højtlønnede kan få løntilskud, hvis de er i fleksjob.
- Det er ikke rimeligt, at kassedamen, der arbejder fuld tid og tjener 275.000 kroner om året, skal være med til at finansiere løntilskud til folk i fleksjob, der arbejder halv tid og tjener 680.000 kroner om året, siger Løkke.
Han finder det uholdbart, at højtuddannede presser ressourcesvage personer over i passiv forsørgelse.
- Det skal stoppes. Fleksjob skal målrettes mennesker, der har brug for det, siger Lars Løkke Rasmussen.
Regeringen vil indbyde til forhandlinger om en reform af førtidspension og fleksjob til efteråret.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde