Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen har ikke en fremtid i Venstre, hvis han har været med til at lække oplysninger i Helle Thorning-Schmidts skattesag til pressen.
Det fortæller Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde mandag eftermiddag.
- Man kan ikke have en fremtid i Venstre, hvis man begår alvorlige straffelovsovertrædelser, understreger Lars Løkke Rasmussen, som glæder sig over, at der nu kommer en undersøgelseskommission.
Spørgsmål: Har du deltaget i møder, hvor skattesagen har været på dagsordenen?
- Jeg har ikke deltaget i sagsbehandlingen af denne sag, siger Lars Løkke Rasmussen.
Spørgsmål: Men har du deltaget i møder om skattesagen?
- Jeg har ikke været en del af sagsbehandlingen af denne sag, gentager Venstre-formanden.
Justitsministeriet er i gang med at fastsætte rammerne for kommissionsundersøgelsen. Det endelige kommissorium ventes færdigt inden for få uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned