Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskriver valg, hvis det ikke lykkes at få vedtaget en økonomisk reformpakke inden sommerferien, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Og pakken skal indeholde en reform af efterlønnen, fastslår Løkke op til, at regeringen på tirsdag offentliggør sin økonomiske 10-års-plan "Reformpakken 2020".
- Det er helt, helt afgørende, at reformpakken 2020 bliver vedtaget, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Jeg vil betegne det som den helt store test for Folketinget. Det er nu, der er brug for, at de ansvarlige politiske kræfter træder i karakter.
Vedtagelsen af jeres reformpakke er altså et kabinetsspørgsmål for regeringen?
- Ja, det her skal vi have på plads inden sommerferien, siger Løkke, der understreger, at regeringens tilbagetrækningsreform bliver en væsentlig del af reformpakke 2020, og den kan ikke tages helt af bordet i forhandlingerne.
- Der findes ikke nogen anden brik, der kan erstatte den med den kontanthed, jeg lægger vægt på, siger statsministeren til Morgenavisen Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde