Løkke: Regeringen har forsømt løsning om børnecheck
Foto: Claus Bech /Scanpix
Claus Bech /Scanpix
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, "kvitterer for", at regeringen nu åbner for at indeksere børnechecken, så der kan tages højde for, hvor langt pengene rækker i de lande, den udbetales til.
Men det er så også dét:
- Hvis det er udtryk for, at Statsministeren personligt vil engagere sig i denne her sag, så hilser jeg det velkommen. Men det er med nogen forsinkelse, der lyttes, og endnu har jag svært ved at se, hvori handlingen består, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Det er udtryk for forsømmelse, at man i mere end et halvt år har afstået fra prøve at finde effektive værnsregler, siger Venstres formand med henvisning til, at regeringen siden i sommer har administreret børnechecken efter EU-Kommissionens anbefalinger.
Statsministeren erklærede sig tirsdag parat til at gå til EU-Kommissionen, for i yderste konsekvens at få ændret den forordning fra 2004, der er årsag til al balladen om børnechecken.
Men inden da vil man altså spørge kommissionen, om en indeksering vil være i tråd med EU-retten. Og det er dybt bekymrende, mener Lars Løkke Rasmussen:
- Det forekommer mig at være noget bekymrende, hvis det, statsministeren lancerer her, er en ny standard, hvor man skal søge forhåndstilsagn fra kommissionen, før man kan handle, siger han.
- Hvis al politikudvikling i Danmark står og falder med, at man først skal have lov hos kommissionen, så er jeg meget, meget bekymret.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker