Skønt flere partier opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at møde Tibets åndelige leder, Dalai Lama, regner Løkke ikke med en gentagelse af deres møde sidste år.
I 2009 var Løkke den eneste regeringsleder blandt 15 lande, som Dalai Lama besøgte. Det skete på Marienborg og affødte så stærke politiske reaktioner fra Kina før FN's klimatopmøde i december 2009 i København, at den danske regering skriftligt præciserede, at Danmark fortsat støtter en én-Kina-politik uden politisk uafhængighed for Tibet.
- Jeg har en oplevelse af, at jeg kender Dalai Lama rigtig godt og har derfor egentlig ikke noget behov for at holde flere møder. Der har heller ikke været anmodninger om noget møde. Så det, har jeg ingen forventning om, skal finde sted, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Skulle Dalai Lama bede om endnu et møde med den danske statsminister, drøfter Lars Løkke Rasmussen sagen med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, som regeringen drøfter større udenrigspolitiske sager med, forklarer statsministeren.
- Så vil regeringen forelægge den invitation for Udenrigspolitisk Nævn, efter dét vi har aftalt. Så må man tage den derfra, siger Lars Løkke Rasmussen.
Løkke afviser, at hans holdning skyldes frygt for endnu en voldsom reaktion fra den kinesiske regering.
- Nej, jeg har mødt Dalai Lama som den eneste regeringsleder fra de 15 lande. Derfor har jeg et indgående kendskab til Dalai Lama. Der ligger ingen anmodning heller. Så er der ikke megen mening i at foranstalte noget møde, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet