- Vi har en udmærket regering. Jeg har ingen planer om at lave den om.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har de seneste måneder skudt alle spekulationer om en regeringsrokade ned. Da regeringen i januar holdt seminar, sagde han, at han stod i spidsen for en god og stærk regering, som han ikke ville ændre. Han tilføjede:
- Det har den naturlige konsekvens, at regeringen og ministrene bliver siddende frem til folketingsvalget, der skal være i november 2011. Hvordan regeringen skal være efter folketingsvalget, har jeg ikke gjort mig nogle klare tanker om endnu, for det beror også af resultatet af valget.
Tirsdag formiddag gik Lars Løkke Rasmussen så til dronningen med det, som han selv kalder en helt ny regering. Lars Løkke Rasmussen forklarede sin kovending i forhold til rokaden, da han præsenterede sin regering på Amalienborg slotsplads:
- Der er ikke sket andet end, at rokader annoncerer man, når man gennemfører dem, og ikke mens man planlægger dem, sagde Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker