Løkke samler 91 storbyer til kamp for klimaet
Selv om Donald Trump vil trække USA ud af Paris-aftalen, så er flere amerikanske byer uenige i beslutningen.
Det kan godt være, at den amerikanske præsident Donald Trump ikke føler sig forpligtet til at opfylde de klimamål, som det meste af verden ellers blev enige om i Paris i december forrige år.
Men det forhindrer ikke andre i at arbejde for at overholde dem.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer ifølge Berlingske onsdag i forbindelse med FN's generalforsamling en plan, der omfatter 91 storbyer.
Blandt dem finder man amerikanske byer som New York, Chicago, Los Angeles, Houston og San Francisco.
De har alle tilkendegivet, at de agter at leve op til de aftale klimamål, uagtet at præsidenten altså har en anden holdning.
- Trump misser noget amerikansk lederskab. Det er jo også i USAs interesse.
- Den luft, vi indånder, kender ingen grænser, og de klimaforandringer, vi oplever, kender ingen grænser, siger statsministeren til Berlingske.
Initiativet hedder P4G, som står for "Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030".
Der oprettes en fond på indledningsvis seks milliarder kroner, der skal være med til at understøtte grønne initiativer i de byer, der har tilsluttet sig.
Der oprettes desuden et klimahovedkvarter i Washington, ligesom det er tanken, at der skal afholdes topmøde i gruppen i slutningen af november næste år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned