Det er ikke med den danske regerings gode vilje at sende fly ind over Libyen uden om Nato.
Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
- Fra dansk side havde vi gerne set, at Nato spillede en mere betydningsfuld rolle allerede fra starten. Men af forskellige grunde var det ikke muligt, siger statsministeren.
- Hvis koalitionen af villige lande ikke havde taget initiativet, så havde vi set en nedslagtning af befolkningen, fastslår Lars Løkke Rasmussen, der nu direkte taler om at køre videre med håndhævelsen af flyveforbuddet, selvom Nato aldrig skulle nå til enighed om en deltagelse.
- Jeg føler mig rimelig overbevist om, at Nato kommer til at spille en større rolle, end den rolle, som Nato ikke spiller i dag. Men aktionen står og falder ikke med, om vi ikke selv kan få aktionen tilrettelagt, lyder det fra statsministeren.
Udmeldingen kommer efter, at USA har gjort det klart, at landet ønsker en mere tilbagetrukket rolle i aktionen.
Nato-landene Tyskland og Tyrkiet har længe vendt sig mod en militær aktion i Libyen, mens Frankrig omvendt gerne ser sig selv som spydspids i kampen mod Muammar Gaddafis hær.
Spørgsmål: Hvad synes du, det siger om Nato, at man ikke kan nå til enighed om at forhindre en "nedslagtning af befolkningen"?
- Jeg synes, at det siger rigtig meget godt om det internationale samfunds styrke, at der går få dage, fra man vedtager en FN-resolution, til der er fly på vingerne. Det havde man ikke set for 10-20 år siden, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde