Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efterlyser en mere saglig politisk diskussion, hvor de politiske parter ærligt lytter til, hvad andre siger.
Kommentaren kom efter en debat tirsdag i Pressen i Politikens Hus i København, hvor Lars Løkke Rasmussen flere gang præcist bad sin udfordrer, Helle Thorning-Schmidt (S), konkretisere, hvad hun mente.
- Jeg synes generelt, vi skal have sagligheden tilbage til politik. Der er for mange løse påstande, der flyver gennem luften hele tide. Det ærgrer mig, at man ikke lytter til det, man siger, men til det, vi synes, vi skal høre, de andre siger, sagde statsministeren, uden dog selv at tro på en ændring.
- Det er desværre nok et driftsvilkår i moderne politik.
Han mener selv, at regeringens krisepolitik bliver fordrejet.
- Det er en myte om, at nu skal Danmark bare på hestekur, og vi er fuldstændig ligeglad med, hvordan arbejdsløsheden udvikler sig. Jeg siger igen, igen og igen, at vi i 2010 ikke skal spare så meget som en bøjet femøre. Så skal vi bagefter i gang med at konsolidere os, men der bliver ikke lyttet, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde