Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykker forståelse for, at hans forgænger, Anders Fogh Rasmussen, valgte at give USA's tidligere præsident George W. Bush et B&O-anlæg til en værdi af 27.000 kroner i gave, da de mødtes på Bushs Texas-ranch i 2008.
George W. Bush blev efterfølgende nødt til at aflevere det eksklusive musikanlæg tilbage til den amerikanske stat, da det havde en værdi, der var over grænsen for, hvad den amerikanske præsident måtte tage imod.
Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, har spurgt Lars Løkke Rasmussen (V), om han mener, det var en passende gavestørrelse set i lyset af, at Bush måtte aflevere anlægget tilbage til den amerikanske stat.
Statsministeren svarer, at det er "kutyme", at statsledere udveksler gaver for at knytte eller bevare gode bånd. Han mener desuden, at der er argumenter for, at Foghs besøg i februar 2008 var et besøg ud over det sædvanlige.
- I forbindelse med statsministerens besøg i februar 2008 var der tale om en ekstraordinær begivenhed, bl.a. fordi det var statsministerens fjerde besøg hos den amerikanske præsident. For at markere de gode samarbejdsrelationer mellem Danmark og USA og for at give en gave, som kunne repræsentere Danmark, blev det besluttet at give den amerikanske præsident et B&O-anlæg i gave, svarer Lars Løkke Rasmussen.
Anders Fogh Rasmussen havde også en "Margeritbroche" med til den daværende førstedame, Laura Bush. Til gengæld fik Fogh og hans hustru, Anne-Mette Rasmussen, et Texas-flag, et testel og en vandrestav med hjem fra Texas.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker