Løkke shopper fly for milliarder: Verden er en anden
Det sikkerhedspolitiske verdenskort er i forandring, siger statsminister om indkøb af kampfly til milliarder.
Verden er blevet mere farlig, og derfor er det nødvendigt med indkøb af nye militære kampfly til en samlet udgift på 56,4 milliarder kroner.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på torsdagens pressemøde, hvor det kom frem, at regeringen indstiller til et indkøb af 27 F-35-fly.
Ved sidste forsvarsforlig så verden anderledes ud, og derfor var det ikke nødvendigt med de store militære investeringer, forklarede han.
- Den sikkerhedspolitiske situation i Europa i dag er en anden, end da vi lavede det sidste forsvarsforlig, hvor vi og andre lande tog en fredsdividende hjem. Den er nu blevet udfordret af et aggressivt Rusland, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Med fredsdividende mener han den besparelse på udgifter til militæret, som sker på grund af fredelige forhold i verden.
- Der tegner sig store ændringer i verden. Rusland, Mellemøsten, Nordafrika ... Verden er rykket tættere på en stribe dybt komplicerede konflikter i form af skrøbelige stater og terrorisme.
- Det understreger, hvor vigtigt det er, at Danmark fortsat kan tage vare på vores sikkerhed. Vi skal passe på vores land og vores værdier. Det skal vi gøre herhjemme, og det skal vi gøre ude i verden, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker