- Det er et smukt billede.
De var der alle sammen, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag holdt den traditionelle åbningstale, som starter det politiske år. Foran medlemmer af kongehuset, højesteret, Færøerne og Grønland samt Københavns overborgmester tegnede statsministeren et billede af et land, som nok er ramt af krisen, men som alligevel kan se lys for enden af tunnelen.
- Det fylder os selv med stolthed og andre folkeslag med et stænk af misundelse. Danmark er et fantastisk land. Et af de bedste steder i verden, siger Lars Løkke Rasmussen.
På forhånd var der spænding, om statsministeren ville lancere sit ideologiske projekt efter at have taget over fra Anders Fogh Rasmussen. Men Lars Løkke Rasmussen holdt sig til de borgernære ting: Et "kritisk eftersyn" af de mange regler, som gælder for plejehjem, skoler og dagtilbud. Spaden skal sættes i jorden til endnu tre nye supersygehuse, så Danmark får i alt fem spritnye og moderne sygehuse i løbet af de kommende 10-12 år. Og den kriminelle lavalder skal sænkes til 14 år mod de nuværende 15.
Kun en enkelt gang valgte Lars Løkke Rasmussen at gå uden for sin medbragte tale i det røde chartek med Statsministeriets guldfarvede logo. Det var, da statsministeren næsten tre kvarter inde i sin 50 minutter lange tale kommenterede skandalen om forsvarets arabiske maskinoversættelse af jægerbogen.
- Nu er det vigtigt, at vi får genskabt tilliden til forsvarets øverste ledelsesmæssige lag. Og det har vi faktisk, om end på en trist baggrund, en unik og fælles chance for i kølvandet på forsvarschefens ønske om at træde tilbage, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker