Regionerne skal fortsat drive det danske sundhedsvæsen.
Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at fem folketingsmedlemmer fra Venstre siger til politiken.dk, at regionerne burde nedlægges, og sygehusene i stedet skal drives af professionelle bestyrelser.
- Vi har ikke opfundet regionerne for at afskaffe dem igen. Idéen med regionerne at skabe større organisationer, der kan løfte sundhedsopgaven.
- Det er overordnet gået godt, siger Lars Løkke Rasmussen og nævner både ventetid og kvalitet som områder, hvor det er gået frem i regionernes levetid.
Venstremedlemmerne lægger sig op ad De Konservative og Liberal Alliance, der begge ønsker at afskaffe regionerne.
Kirkeordfører Per Bisgaard er en de Venstre-folk, der ønsker at lukke regionerne.
- Man kan sagtens nøjes med to led - stat og kommuner. Det må være det rigtige tidspunkt, at man i næste valgperiode finder en ny model. Regionerne er bare blevet dyrere og dyrere og dyrere, siger Per Bisgaard til politiken.dk
Statsministeren tager det helt roligt, at flere Venstre-medlemmer går imod partilinjen.
- Vi har i Venstre en årelang tradition for at diskutere indretning af den offentlige sektor. Det har aldrig været en ambition for mig at have mental kontrol over Venstres folketingsmedlemmer, siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:
- Det er ikke et problem, at man kan finde en håndfuld folketingsmedlemmer, der vil indrette den offentlige sektor på den anden måde.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker