Selv om det ikke står på den officielle dagsorden vil Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tage det kaotiske græske asylsystem på op EU's topmøde senere på ugen. Det skriver Berlingske tirsdag.
En dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har netop slået fast, at det strider mod menneskerettighederne at sende asylansøgere tilbage til Grækenland. Her risikerer de nemlig både udvisning og mishandling og dermed ikke den rette sagsbehandling.
EU-regler siger ellers, at asylansøgere skal have behandlet deres sag i det første EU-land, de kommer til. Men efter dommen fra menneskerettighedsdomstolen er Danmark nødt til at behandle sager fra asylansøgere, der er kommet ind i EU via Grækenland.
Statsministeriet forbereder ifølge Berlingske i disse dage samtaler med en række nøglespillere i EU, der deler det danske synspunkt om, at situationen ikke holder.
Ministeriet forsøger også at få sat et møde i stand med den græske premierminister, Georg Papandreou.
Topmødets officielle dagsorden er energi og innovation.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned