Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) takker nej til at deltage i den traditionelle Ramadan-middag, som holdes på Christiansborg. En middag som afslutter muslimernes årlige fastemåned, ramadanen.
I en kortfattet e-mail til Ritzau henviser Statsministeriet til, at afslaget skyldes "en travl kalender i den uge" - et afslag ministeriet ikke har ønsket at uddybe nærmere.
Bag arrangementet står avisen Zaman Scandinavia og SF's socialordfører, Özlem Sara Cekic. Socialordføreren mener, at statsministerens deltagelse vil sende et "stærkt signal" om, at der også er plads til det muslimske mindretal.
Dansk Folkeparti mener til gengæld, at middagen er med til at "fremme accepten af islamiseringen af samfundet", og Kristendemokraterne er gået så vidt som at klage til Folketingets formand, Thor Pedersen (V) over, at middagen overhovedet får lov at finde sted på Christiansborg.
I forvejen har blandt andre Tyrkiets familieminister, Selma Aliye Kavaf, socialminister Benedikte Kiær (K) og tidligere overrabbiner Bent Melchior meldt deres ankomst til middagen om aftenen den 6. september i Snapstinget på Christiansborg.
I USA fejrede præsident Barack Obama - vanen tro - tidligere på måneden i Det Hvide Hus "iftar", der er det måltid mad, som muslimer spiser efter solnedgang under ramadanen.
Herhjemme inviterede Det Islamiske Trossamfund i 2006 officielt statsministerens forgænger, Anders Fogh Rasmussen (V), til at besøge en moské, efter han året forinden havde lovet et sådan besøg, "så snart kalenderen tillader det".
Anders Fogh Rasmussens løfte faldt i forbindelse med et højprofileret såkaldt dialogmøde med en række fremtrædende muslimer, som skulle være med til at forhindre en radikalisering af danske muslimer.
Da statsministeren i 2009 stoppede for at blive Natos generalsekretær, havde han stadig ikke fundet plads til besøget i sin kalender.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde