Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), rejser i næste weekend til Kina. Formålet med rejsen er at styrke og videreudvikle forholdet til den asiatiske supermagt.
Løkke skal under besøget, der løber fra den 9. til 12. april, mødes med premierminister Wen Jiabao og vicepræsident Xi Jinping for at drøfte centrale politiske og økonomiske spørgsmål, herunder klima.
Efterdønninger efter klimatopmødet i december i København har i den seneste tid skabt spændinger mellem Kina og Danmark. Den kinesiske ambassade i Danmark hævder, at premierminister Wen Jiabao ikke fik en invitation til et afgørende møde under klimatopmødet i København. Danmarks klimaminister, Lykke Friis (V), siger det modsatte. Nu får Løkke og Wen Jiabao mulighed for at tale ud om den sag.
Lars Løkke Rasmussen deltager under sit besøg også i arrangementet Boao Forum for Asia, som er et årligt møde for regeringsrepræsentanter, erhvervsfolk, eksperter og akademikere med fokus på økonomi, regional integration, miljø og samfundsudvikling.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned