Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), er glad for, at klimatopmødet i København efter et dramatisk forløb alligevel ender med en erklæring.
- Jeg er tilfreds, vi har opnået et resultat, vi er enige om en klimaaftale. Nu skal landene skrive under, og hvis de skriver under, tilslutter de sig det, vi har aftalt. Det vil have omgående virkning. Landene binder sig til en ny gennemsigtighed, så verdenssamfundet har et klarere billede af, hvad der sker. Det er en ret god aftale, selv om den kunne have været bedre. Nogle ville gerne have flere penge på bordet, eller have 1,5 grad som mål for temperaturstigning,. men generelt har vi godt resultat, sagde Lars Løkke Rasmussen kort efter, at erklæringen var på plads.
Statsministeren var flankeret af Maldivernes præsident, Mohammed Nasheed, som roste sin danske kollega og slog fast, at det bestemt ikke var Danmarks skyld, at topmødet endte kaotisk. Og rosen var gengældt, for Løkke fik også hjælp fra Mohammed Nasheed.
- Han har brugt timer og timer på at skaffe dette resultat. Det var blokeret i plenarsamtale, men præsident Mohammed Nasheed lavede et meget stærkt indlæg om at tage beslutninger. Det var vendepunktet, sagde Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde