Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en tv-duel mandag anklagede tidligere socialdemokratiske ministre for at springe ventelisterne over og betale sig til behandling på privathospitalerne, var det ikke første gang, at et medlem af statsministerens parti fremsatte en sådan beskyldning.
Samme kobling benyttede Venstres kommunalordfører Sophie Løhde sig af under en folketingsdebat den 26. april 2010.
Under et replikskifte med Enhedslistens Line Barfod svarede Sophie Løhde ifølge referatet på Folketingets hjemmeside bl.a.:
".....Det er jo sådan set det, der har gennemsyret regeringens politik fra dag et, nemlig at vi ikke ønskede at finde os i den situation, som fandtes under den tidligere SR-regering, som Enhedslisten støttede, hvor alle de rige og velbjærgede socialdemokratiske ministre kunne tage på privathospitaler og lade sig betale frem i køen, fordi de havde pengepungen til det, alt imens andre almindelige mennesker måtte stille sig bag i køen...."
Bemærkningen faldt i forbindelse med et beslutningsforslag fra oppositionen om "ophævelse af kommunernes forpligtelse til at konkurrenceudsætte en bestemt andel af deres opgaver".
Mere end et døgn efter tv-debatten med SF's formand, Villy Søvndal, måtte Lars Løkke erkende, at han var galt afmarcheret i sine anklager mod tidligere og unavngivne socialdemokratiske ministre.
Statsministeren pointerede onsdag, at han burde have sagt, at det i stedet drejede sig om tidligere socialdemokratiske folketingsmedlemmer og medlemme af Europa-Parlamentet.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker