Arkivfoto Foto: Sofia Busk/POLFOTOSofia Busk/POLFOTO
En europaminister skal sikre, at Danmark ikke skærper EU-regler, siger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Danmark skal ikke have skrappere EU-regler end Tyskland og Sverige. Det skal en ny europaminister sætte en stopper for, hvis Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister efter folketingsvalget.
Det siger Venstres formand ved et temadøgn om EU-regulering, som arrangeres af Landbrug & Fødevarer (L&F) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på kursuscentret Kollekolle nord for København.
- Hvis jeg bliver statsminister igen efter valget, vil jeg udnævne en europaminister, der får ansvaret for, at danske virksomheder ikke udsættes for unødigt skrappe regler, når vi indfører nye EU-regler, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han vil oprette et nyt implementeringsudvalg for EU-regler. Udvalget vil indgå i en Venstreledet regering på linje med økonomiudvalget og koordinationsudvalget.
- Implementeringsudvalget skal bestå af ministre, der får et politisk ansvar for, at al EU-regulering systematisk screenes tidligt, så vi undgår at skabe mere restriktive regler for danske virksomheder end de lande, der ligner os, siger Lars Løkke Rasmussen.
Annonce
90 procent af EU-reglerne indføres ifølge Justitsministeriet i bekendtgørelser af embedsmænd udenom Folketinget, påpeger han.
Selv om EUs harmonikrav for slagtesvin tillader, at der må produceres 1,7 dyreenhed pr. hektar i Danmark, har Folketinget bestemt, at danske landmænd kun må producere 1,4 dyreenheder.
Derfor vil Venstre lempe harmonikravet sammen med De Konservative og Dansk Folkeparti. L&F har beregnet, at danske landmænd årligt betaler mellem 2,9 og 4,6 milliarder kroner, når Danmark overimplementerer EUs regler.
- Jeg vil føre en EU-politik, der i langt højere grad går ud på at sikre maksimal dansk indflydelse på udformningen af EU-lovgivningen i Bruxelles, siger Lars Løkke Rasmussen.
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen. Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkivJens Dresling/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde