Løkke vil ikke pege fingre ad Jyllands-Posten Foto: POLFOTO/Jens DreslingPOLFOTO/Jens Dresling
Partileder Lars Løkke Rasmussen (V) vil i modsætning til politisk ordfører Inger Støjberg ikke kritisere JP.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Inger Støjbergs kritik af Morgenavisen Jyllands-Posten efter angrebet på Charlie Hebdo står tilsyneladende for egen regning.
Venstres politiske ordfører får i hvert fald ingen opbakning fra sin partiformand, Lars Løkke Rasmussen, efter at hun i sidste uge udtrykte skuffelse over, at avisen ikke ville trykke flere Muhammed-tegninger lige foreløbig.
Efter Folketingets spørgetime blev Lars Løkke Rasmussen af Jyllands-Postens web-tv konfronteret med Inger Støjbergs holdning.
Og uden direkte at komme ind på hendes udtalelser gjorde han klart, at han ikke har noget at udsætte på Jyllands-Postens dispositioner.
- Jyllands-Posten har meget flot været med i forreste række. Jeg redigerer ikke Jyllands-Posten, jeg redigerer ikke nogen aviser.
Annonce
- Det gør indtryk på mig, at han (Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen, red.) selv åbent, modent og ærligt siger, at der også indgår nogle sikkerhedsovervejelser i den måde, som Jyllands-Posten er blevet redigeret på.
- Det skal vi ikke bruge til at pege fingre mod Jyllands-Posten, siger Lars Løkke Rasmussen i et interview, der er lagt ud på jp.dk.
Både Politiken, Berlingske og Information trykte dagen efter massakren på Charlie Hebdos redaktion i Paris forsider og tegninger fra det franske satiriske magasin, der blandt andet afbildede profeten Muhammed.
Jyllands-Posten valgte bevidst at lade være, og det kastede følgende kommentar af sig fra Inger Støjberg:
- Jyllands-Posten har lige siden Muhammed-krisen været et ikon for ytringsfriheden i Danmark. Desværre ser det ud som om, at de har givet op, sagde hun til Politiken.
Løkke vil ikke pege fingre ad Jyllands-Posten Foto: POLFOTO/Jens DreslingPOLFOTO/Jens Dresling
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker