Lolland og Guldborgsund skal være en kommune

Lolland og guldborgsund Kommune bør i fremtiden lægges sammen til en stor kommune.Sådan lyder det nu fra Venstres Claus Bakke.

Han mener, at Lolland-Falster hører sammen som et skabnefællesskab, og at de to kommuner kan bruge hinanden på mange områder.

- Når man ser på for eksempel erhvervsstrukturen, er der meget privat produktion på Lolland og meget offentlig service i Guldborgsund. Lægger vi os sammen, kan vi supplere hinanden godt. Det kan vi se på Business LF, siger han og peger også på turismeområdet, som et oplagt sted at samarbejde.

Han mener dog at det tidligst vil kunne lade sig gøre om 5 år efter næste kommunalvalg igen.

Foto: Arkiv

Offentliggjort Sidst opdateret