I dag har Lolland Kommune sammen med de fire andre kommuner, der er udvalgt som mulige hvilesteder for Risø’s atomaffald, indkaldt til høring på Børsen i København.
Sundhedsminister Astrid Krag har meldt sin ankomst til dagens høring, en vigtig melding da det er ministeren, der skal træffe den endelige beslutning om atomaffaldets placering.
De fem kommuner har aflagt en musketer-ed på, at de står sammen i kampen mod atomaffaldet. Det skal ikke ud til de fem kommuner, og det vil de slå helt fast over for sundhedsministeren i dag, fortæller Lolland Kommunes borgmester, Stig Vestergaard.
-Det er væsentligt at vores sundhedsminister, folketingspolitikere og alle andre kan høre, at de fem kommuner er totalt enige om, at vi under ingen omstændigheder vil være ejer af et atomdepot.
I stedet foreslår de fem kommuner, at atomaffaldet bliver på Risø, hvis det ikke kan eksporteres til udlandet.
Eksperter har af flere omgange dømt Risø ude, som mulig placering for atomaffaldet, men det får ikke Stig Vestergaard til at tøve med at pege på Risø.
-Jeg er helt sikker på, at man godt kan finde en løsning omkring Risø, så det kan være der, siger Stig Vestergaard, og tilføjer:
-Når Roskilde Kommune har haft glæde af Risø i så mange år, så må de også tage de gener, der følger med.
Stig Vestergaard har ikke mulighed for selv at deltage i dagens høring, da han er i udlandet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker