Lollands økonomi ved at køre af sporet

Lolland Kommune skal i gang med sin helt egen kartoffelkur og voldsomme besparelser venter forude.

Byrådet er tvunget til at genåbne budgettet for 2010 for allerede her på et meget tidligt tidspunkt i budgetåret trækker man i nødbremsen. Det er ikke nogen let sag for Stig Vestergaard at være lokomotivfører på det kommunale pengetog og de stående udvalg kommer på overarbejde for at finde frem til millionbesparelser.

Venstres ordfører Hans Ole Sørensen sagde på byrådsmødet torsdag aften lige ud, at kommunen stod over for det hidtil værste scenarie med hensyn til besparelser.
- Der er nu et konstateret minus på 63 millioner kroner, og det holder ikke. Vi kommer mere reelt til at mange på den forkerte side af 100 millioner kroner. Kassen er tom og vi har ikke noget råderum. Vi behøver ikke at råbe, at ulven kommer. For ulven er her, sagde Hans Ole Sørensen.

Det bliver de neklete faste udvalg som inden for egne budgetter skal finde besparelserne, og de kommer til at gøre ondt.
- Det bliver uden tvivl voldsomt og arbejdet skal i gang nu. Den store økon omi-drøftelse tager vi på den planlagte temadag 20. april og udvalgsarbejdet regner vi med at fortsætte frem til sommerferie, hvor vi gerne skulle have en afklaring, sagde borgmester Stig Vestergaard.

Kommunen er tvunget til at genåbne budgetterne. Kassen er tom, og voldsomme besparelser venter

Offentliggjort Sidst opdateret