Lønslagsmål for ansatte i staten slutter med stigning på 8,8 procent

Efter lange nætter og dage er aftaleparterne i overenskomstforhandlingerne på det statslige område kommet til enighed om en økonomisk ramme på 8,8 procent over to år.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde søndag eftermiddag.

Wammen kalder det en stor og ansvarlig stigning. De 8,8 procent er netop det, staten spillede ud med til at begynde med og er lavere end, hvad det lød fra de faglige organisationer, der har haft et krav om lønstigninger på mindst ti procent.

Der er tale om en stigning i reallønnen på cirka 3,5 procent, pointerer Wammen ad flere omgange.

- Rigtig mange er blevet ramt af, at vi har haft en høj inflation. Det gode ved denne nyhed er, at man ikke kommer til at miste købekraften på grund af sin løn, siger han om reallønsstigningen.

Allerede fra 1. april i år er den økonomiske ramme på seks procent, hvorfor de ansatte i staten vil opleve en højere lønstigning i år end næste år. Der er den samlede økonomiske ramme på 2,6 procent, fremgår det af Finansministeriet faktaark over forliget.

Aftaleparterne er også kommet til enighed om en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025 i tilfælde af, at der konstateres ubalance mellem den private og statslige lønudvikling.

Ud over lønstigningerne er parterne blandt andet blevet enige om at give medarbejdere mulighed for at opspare afspadsering og særlige feriedage til senere afvikling.

Endvidere indgår også forbedrede barselsvilkår med tre ugers ekstra barsel til fædre og medmødre.

Parterne er blevet enige om at afsætte 50 millioner kroner til medarbejdere i staten, der varetager udsatte funktioner. Pengene er blandt andet målrettet politiet.

Politiforbundet har tidligere kritiseret regeringen for at udelukke faggrupper heriblandt politiet fra det tidligere lovede lønløfte.

På pressemødet søndag eftermiddag afviser Nicolai Wammen, at beløbet er småt. Han mener, det vil gøre en reel forskel i og med, det er til udvalgte og ikke alle.

Forligene skal godkendes ved afstemninger i alle organisationerne, så de nye aftaler kan træde i kraft 1. april, hvor de gamle udløber.

Aftalerne om de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår forhandles først i hus på de tre hovedområder - stat, kommuner og regioner.

Det er kutyme, at staten falder på plads først, som den er gjort søndag eftermiddag, og dermed sætter retningen for hovedaftaler for dernæst kommuner og siden regioner.

/ritzau/