Oprindeligt var det planen, at regeringen ville have præsenteret et udkast til et lovforslag om betalingsringen i slutningen af januar, men uenighed blandt regeringspartierne S, R og SF og stor modstand fra omegnsborgmestrene har tilsyneladende forstyrret processen.
Regeringen holder dog fast i, at lovforslaget er på plads i anden halvdel af marts, sådan som det fremgår af regeringens lovkatalog fra november i fjor.
Herefter kan lovforslaget så blive behandlet i Folketinget, inden det sendes i høring, hvor eksempelvis organisationer og myndigheder får mulighed for at kommentere lovforslaget.
Hverken Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, eller formanden for Folketingets trafikudvalg, Benny Engelbrecht (S), kan dog bekræfte over for Ritzau, at der vil ligge et lovforslag klar sidst i marts.
I sidste uge skabte regeringen usikkerhed om, hvornår et lovforslag om betalingsringen kan ligge klar, da en konference om betalingsringen blev udskudt på ubestemt tid.
På konferencen, som var planlagt til fredag den 10. februar, skulle en række transportforskere, borgmestre og repræsentanter fra Movia have drøftet betalingsringen.
Ifølge Benny Engelbrecht bliver der først fastsat en ny dato for høringen, når udvalget mødes igen næste torsdag. Altså kun en måned før regeringen forventer at fremsætte selve lovforslaget.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde