Lovforslag slukker borgmesters håb om flytning af Kærshovedgård-beboere

Et plaster på såret lander formentlig inden længe hos naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård i Bording ved Ikast, som længe har ytret deres utilfredshed med centret, der blandt andet huser udviste udlændinge.

I et udkast til et lovforslag, som udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) netop har sendt i høring, hedder det, at de nærmeste borgere omkring Kærshovedgård bliver tilbudt et engangsbeløb eller opkøb af ejendomme.

Konkret får naboer inden for 500 meter af Kærshovedgård tilbudt at sælge deres ejendomme til staten eller modtage et skattefrit engangsbeløb på 150.000 kroner.

Borgere, som har fast bopæl mellem 500-1000 meter fra Kærshovedgård, kan få et skattefrit engangsbeløb på 150.000 kroner, mens dem, som bor mellem 1000-1500 meter væk, får tilbudt 50.000 kroner.

Det forventes, at kompensationsordningen omfatter 12 boliger, som kan få pengene 1. januar næste år, og overordnet er forslaget da sympatisk nok.

Det siger Ib Lauritsen (V), der er borgmester i Ikast-Brande Kommune.

Men han ser det også som et endegyldigt udtryk for, at de udviste udlændinge ikke kommer væk fra det midtjyske udrejsecenter.

- Man har skabt et problem, som man erkender findes. Men man kan ikke løse det, og så ønsker man at give nogle alibipenge.

- Den anden ting er så, at det her er med til at cementere, at man ved, at centret er dårligt og dysfunktionelt, og at man ikke evner at løse det.

- Jeg har fuldstændig opgivet håbet om, at den her regering på nogen måder overhovedet kaster sig ind i det her (at flytte nogle af beboerne, red.) en gang til. Det er der ikke håb for, siger Ib Lauritsen.

Borgmesteren henviser til, at regeringen sidste år udpegede Langeland som ny lokation for et udrejsecenter kaldet Holmegaard til kriminelle udviste udlændinge.

Men det var der ikke flertal for i Folketinget. Planerne blev droppet efter megen postyr og særdeles stor modstand fra Langelands beboere.

Efterfølgende varslede den nu tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i stedet, at der ville blive sendt kompensation afsted til indbyggere omkring Kærshovedgård. Nu er lovforslaget altså på vej.

Også den tidligere borgerlige regering har forsøgt at flytte udlændinge udvist for kriminalitet. De borgerlige ville have dem til øen Lindholm ved Stege.

Fidusen var, mente VLAK-regeringen, at øen ligger afsondret, og at der dermed ikke ville være nogen naboer, som kunne blive generet.

Det lykkedes heller ikke, da S-regeringen, der kom til i 2019, skrinlagde den plan.

Og det er ærgerligt, mener Mads Fuglede, Venstres udlændinge- og integrationsordfører, som varsler, at en eventuel borgerlig regering efter et valg kommer til at arbejde for endelig at få realiseret Lindholm-modellen.

- Vi vil gerne have dem til Lindholm eller have en løsning, der minder om den.

- Jo længere tid, man venter, jo værre bliver det. Det løser ikke noget som helst at give de her penge. Man skal løse problemet i stedet for at forsøge at købe sig ud af det, siger han.

Adspurgt, om Venstre vil stemme for det aktuelle forslag, siger Fuglede, at partiet ikke har noget imod at kompensere mennesker omkring Kærshovedgård økonomisk.

Men samtidig siger han, at Venstre ikke kommer til at acceptere status quo.

- Vi bliver nødt til at lave en løsning fra bunden. Det, man har på Kærshovedgård, er hverken godt for lokalområdet eller for gruppen af afviste asylansøgere, der sidder der, og som ikke er kriminelle, siger Mads Fuglede.

Kaare Dybvad Bek har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

/ritzau/

Terrordømt forsvundet fra udrejsecenter: Nu vil parti give farlige beboere farve og fodlænke