Lund drøftede skattesag med Venstres pressetjeneste
Både Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen har diskuteret skattesagen med Venstres daværende pressechef Mikael Børsting.
Det siger Mikael Børsting i Skattesagskommissionen fredag.
- Jeg har drøftet sagen med Troels Lund Poulsen ved tilfældige møder i slutningen af juli, i august, og i september. Vi talte om de pressemæssige vinkler, siger Mikael Børsting.
Dermed undsiger Troels Lund Poulsens forklaring om, at han ikke interesserede sig for sagen.
Det er det tredje vidneudsagn i træk i Skattesagkommissionen, der undsiger den forklaring, som Troels Lund Poulsen afgav, da han vidnede for kommissionen sidste år.
Spørgsmål: Hvad var Troels Lund Poulsens holdning til sagen?
- Jeg synes ikke rigtig Troels Lund gav udtryk for noget, siger Mikael Børsting til kommissionens udspørger.
Spørgsmål: Hvad sagde han?
- Han sagde, at det var en stor sag, som han også selv mærkede, fordi der var pres på ham fra journalister, siger Mikael Børsting.
Lars Løkke Rasmussen diskuterede også sagen i forbindelse med Venstres sommergruppemøde i august måned.
- Vi drøftede, at det var et spørgsmål, han ville få på sommergruppemødet fra journalisterne, blandt andet fordi Peter Christensen vil sidde ved siden af ham på pressemødet, siger Mikael Børsting.
- Men jeg mindes ikke, at han får spørgsmålet. Der er andre sager, der optager journalisterne, siger Mikael Børsting.
Han fastslår, at han diskuterede sagen med "flere" ministre i Venstre.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde