Fire timer ventede klimaminister Lykke Friis (V) mandag aften forgæves i et fly i Mexico for at flyve hjem fra klimatopmødet for at nå hjem til et samråd om klimakonferencen i Folketingets miljøudvalg.
Men ministeren måtte til sidst opgive, fordi flyet ikke kunne få landingstilladelse i den tyske lufthavn Frankfurt.
Det oplyser hendes særlige rådgiver Karsten Anker Petersen.
Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, havde kaldt såvel statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som Lykke Friis i samråd. Men statsministeren afviste at møde i samrådet og henviste i stedet til Lykke Friis.
Ved samrådet skulle hun redegøre for regeringens strategi før klimakonferencen COP16 i Mexico. Danmark er formelt stadig formand for FN's klimakonference, som mandag åbner i feriebyen Cancún.
Den 6. december rejser en delegation af folketingspolitikere til Cancún for at følge klimakonferencen.
Nu vil Mette Gjerskov genindkalde Lars Løkke, selv om han har afvist samrådet én gang.
- Han havde ansvaret sidste år (i København ved COP15). Han har hele tiden sagt, at han sidder for bordenden i hele klimadiskussionen i regeringen. Så han træffer beslutningerne, siger Mette Gjerskov.
Spørgsmål: - Han har vel andet at lave end at briefe jer i samråd?
- Ja, det har han selvfølgelig, men klimaet er ikke ligegyldigt, siger Mette Gjerskov.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet