Tidligere socialdemokratisk finansminister Mogens Lykketoft angriber med afsæt i sidste uges finanslovslagsmål om S og SF's økonomiske plan regeringen og embedsværket i Finansministeriet for usaglige regnemetoder. Der er sket et skred, siden han selv var minister, hævder han.
- For mig at se noget der tyder på, at der er gået lidt svamp i sagligheden, siger han og tilføjer:
- Det, man kan sige, er, at man jo kan regne på mange for skellige måder. Det vil være mit diplomatiske svar. Finansministeriet er blevet instrueret i at regne på en ganske bestemt måde. Men der er ikke noget, der siger, at den er rigtigere økonomisk fagligt, end den måde man regner i S/SF's plan. Tværtimod.
Med kritikken lyder Mogens Lykketoft næsten som et ekko af tidligere Venstreformand Anders Fogh Rasmussen, der, før VK kom til magten, netop også beskyldte Finansministeriet for manipulerende beregninger og for at "udsende fupnotater om Venstres politik".
- Jeg kan sige klart, at Venstre ikke længere stoler på de vurderinger, der kommer fra Finansministeriet, lød det i Foghs grundlovstale i 2001.
Lykketoft, der selv sad som finansminister fra 1993-2000, afviser dog, at hans påstand skyldes, at han selv har personlig erfaring med, at det kan lade sig gøre at få regnedrengene til at regne efter politisk ført hånd.
- Næ, det kan man ikke udlede. Jeg ved slet ikke, hvordan det foregår nu om dage. Men jeg kan bare se, at det, der kommer ud af det, er meget polemisk og meget tvistet for at stille oppositionen i et dårligt lys, siger han og tilføjer:
- Det ser ud som om, der er sket en forandring. Jeg synes klart, at der er en kvalitetsforskel fra den gang til nu i det, der bliver lavet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde