Anders Samuelsens medlemskab af Folketinget er langt fra i fare, selvom det søndag er kommet frem, at lederen af Liberal Alliance har betalt en narkogæld for en person tæt på sig.
Det siger Folketingets formand, Mogens Lykketoft.
- Der er ikke nogen sag, der giver anledning til at diskutere, om han kan være medlem af Folketinget. Selvfølgelig kan han det, siger han til Ritzau.
Spørgsmål: Hvordan ser det ud, hvis der er tale om, at han har begået en ulovlighed?
- Folketingsmedlemmer er beskyttet af immunitet, og hvis de bliver anklager for noget, skal vi tage stilling til, om der overhovedet kan rejses en sag, siger Mogens Lykketoft og fortsætter:
- Derefter kan der være en vurdering af, om de er værdige til at være medlemmer af Folketinget. Men vi er slet ikke i nærheden af noget, der kan ende på den måde.
Sagen drejer sig om, at Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, ifølge Berlingske har betalt en narkogæld på mellem 10.000 og 20.000 kroner for en person tæt på sig.
Pengene skal Anders Samuelsen have betalt til en pusher, der arbejder for et medlem af Hells Angels.
Både Liberal Alliances top og daværende justitsminister Lars Barfoed (K) var orienteret om narkogælden, som Samuelsen, betalte mens Lars Barfoed var justitsminister. Det blev han i februar 2010.
Ifølge Anders Samuelsen selv har han blot gjort det, alle andre ville have gjort i samme situation: Hjulpet et medmenneske, der havde brug for min hjælp.
Anders Samuelsen er i øjeblikket til FN's Generalforsamling i New York.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned