Lykketoft: Hjorts ansvar at finde løsning
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) bør erkende sine fejl og finde en løsning på problemet i de sammenbrudte forhandlinger om globaliseringsmidlerne, der truer med at vælte det vigtige velfærdsforlig.
Sådan lyder opfordringen fra den tidligere mangeårige finansminister Mogen Lykketoft (S).
- Man må håbe, der er en finansminister, der kan gå i sig selv igen og erkende, at han dels har sagt noget, som er helt fuldstændig forkert og skaber tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan lave aftaler i fremtiden. Dels bør han da selvfølgelig have så meget opfindsomhed - som jeg som tidligere finansminister i al beskedenhed selv har udfoldet - at når der er sådan nogle hårdknuder i forhandlingerne, så er det hans ansvar at få dem løst, siger Mogens Lykketoft.
Claus Hjort Frederiksen har kategorisk afvist, at sammenbruddet i forhandlingerne om at udmønte globaliseringsmilliarder til blandt andet forskning hænger sammen med Velfærdsforliget fra 2006, der blandt andet udskyder efterlønnen. Finansministeren vil nu udmønte globaliseringsmidlerne kun med Dansk Folkeparti.
Det får Mogens Lykketoft op i det røde felt.
- Hvis der overhovedet eksisterer forligsetik i dansk politik, så har Socialdemokraterne og De Radikale en fuldstændig umistelig medbestemmelsesret over de penge, siger Mogens Lykketoft
/ritzau/
En finansminister skal finde kreative løsninger, lyder det fra socialdemokraten Mogens Lykketoft efter sammenbruddet i globaliseringsforhandlinger.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned