Lykketoft: Vi skal ofre os i handelskrig med Putin
Foto: Alexey Druzhinin /Scanpix
Alexey Druzhinin /Scanpix
Danmark skal forberede sig på en handelskrig med Rusland, der kommer til at ramme os på pengepungen.
Det siger Mogens Lykketoft (S) - tidligere udenrigsminister og nuværende formand for Folketinget i Debatten på DR2.
- Det kommer til at gøre ondt i økonomien, hvis der skal indføres hårdere sanktioner mod Ruslands præsident, Vladimir Putin. Både i Rusland, men også i Europa og Danmark. Det må vi acceptere, hvis sanktionerne kommer, og det gør de sandsynligvis.
- Vi skal være rede til at tage de omkostninger, som kan ligge i en form for handelskrig. For jeg tror ikke, man kommer uden om, at der bliver nogle sanktioner. Det koster også os noget, sagde han torsdag aften i Debatten på DR2.
Hans partifælle statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde også torsdag, at sanktioner mod Vladimir Putin ville have konsekvenser for Danmark, og at det kunne koste arbejdspladser både her og i resten af EU.
- Vi må sikre, at det, man eventuelt ville gøre i forhold til yderligere sanktioner, ikke rammer ét land ensidigt eller én branche ensidigt. Det må man have med i de overvejelser. Derfor er det mest fornuftige lige nu at forberede den næste fase, hvis den bliver nødvendig, sagde Helle Thorning-Schmidt.
Socialdemokraterne mener ikke, at Danmark skal opruste militært, sådan som Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti har foreslået.
EU's stats- og regeringschefer er samlet til EU topmøde i Bruxelles for at diskutere sanktioner overfor Rusland i forbindelse med Krim-krisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker