Mai Villadsen: Ved EL-sejr på Bornholm bør S pege på vores mand
Politisk ordfører Mai Villadsen (EL, tv.) siger, at hvis Enhedslisten bliver større end Socialdemokratiet på Bornholm, så bør sidstnævnte pege på Enhedslistens borgmesterkandidat. Foto: ?lafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
?lafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Enhedslistens politiske ordfører ser muligheder for, at partiet kan erobre borgmesterposten på Bornholm.
Hvis Enhedslisten bliver større end Socialdemokratiet i Bornholms Kommune ved kommunalvalget, bør der ikke være tvivl om, at sidstnævnte bør pege på Enhedslistens Morten Riis som borgmester i kommunen.
Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, tirsdag aften, efter at valgstederne er lukket.
- Jeg synes da, at hvis vi bliver større end Socialdemokratiet på Bornholm, at de bør pege på os, det er der ingen tvivl om.
- Det vil være et meget klart signal fra vælgerne om, at det budget og den kurs, de har ført, at den bakker man ikke op om.
- Derfor synes jeg, at man skal tage den nuværende viceborgmester, som jo kommer fra Enhedslisten, nemlig Morten Riis, siger Mai Villadsen.
Socialdemokratiet fik ved kommunalvalget i 2017 34,2 procent af stemmerne på Bornholm, mens Enhedslisten fik 6,3 procent.
For et år siden stoppede Winni Grosbøll (S) imidlertid som borgmester for at blive direktør i Friluftsrådet.
Hendes afløser, Thomas Thors (S), har haft svært ved at mønstre tilsvarende popularitet.
I nogle meningsmålinger på Bornholm har Enhedslisten stået til at få fem mandater, det samme som både Socialdemokratiet og Venstre.
En vej til borgmesterposten for Enhedslisten på Bornholm kan også gå gennem et samarbejde med Dansk Folkeparti.
Mai Villadsen siger, at "vi kommer selvfølgelig ikke til at give køb på vores politik".
- Men selv på Christiansborg samarbejder vi jo med Dansk Folkeparti om velfærd og på ældreområdet.
- Vi stemte sammen mod det sygeplejerskeindgreb, der var for nylig fra regeringen. Så på de områder er der noget at samarbejde om.
- Men vi må se, hvad der sker i forhandlingerne, og spørge vores kandidat Morten Riis.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub