Måling: Danskernes tillid til Thorning svinder
Der er slået adskillige flige af vælgernes tillid til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) siden valget i september 2011.
En ny måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser, at nu kun 23,06 af vælgerne betragter Helle Thorning-Schmidt som "en stærk leder".
Det er fald på over 15 procentpoint i forhold til sommeren 2011, hvor 38,31 procent anså hende som en stærk leder.
Faldet er - ifølge Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke - helt naturligt.
- Der er slet ingen tvivl om, at når hun har stillet sig i spidsen for en regering, der har taget ansvar for at få betalt de regninger, som Lars Løkke efterlod, og lavet de reformer, der får Danmark tilbage på sporet og bevarer velfærdssamfundet, så har det givet knubs.
Han understreger, at det vil være en fejl at drage konklusioner om Helle Thorning-Schmidts muligheder for at bevare magten efter næste valg.
- Historien er fuld af eksperter, der har dømt Socialdemokraterne og en socialdemokratisk statsminister ude, og de har taget fejl hver gang. Og det vil de også gøre i dette tilfælde.
Voxmeters "rating af partiformand" tegner et blandet billede af lederne i den røde blok. De Radikales formand, Margrethe Vestager, er topscorer blandt alle partiformænd. 43,28 procent af vælgerne ser hende som en stærk leder.
Målingen maler et anderledes billede af SF, hvor kun 9,13 procent af vælgerne ser Annette Vilhelmsen som en god leder. 60,83 procent ser hende som en decideret "svag leder".
Hos oppositionen ser 38,10 procent af vælgerne Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, som en stærk leder. Næsten samme "rating", 37,50 procent, får formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl.
De Konservative er målingens bundskraber. Blot 7,68 procent har - ifølge målingen - tillid til formand Lars Barfoed som en stærk leder.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie