Politikere taler meget om at styre de offentlige udgifter. Men når politikere som Venstres Malou Aamund forlader Folketinget, kan de tage lønnen på 600.000 kroner med sig i et helt år.
Det er et flertal i Folketinget enige om ifølge B.T. Avisen har set en betænkning fra Folketingets udvalg for forretningsorden. Sagen skal andenbehandles i Folketinget på tirsdag.
Det kaldes eftervederlag, når politikerne får løn fra Folketinget, selv om de ikke arbejder der mere, men har fundet andet arbejde. Malou Aamund er for eksempel blevet salgsdirektør for Microsoft.
I januar blev der skrevet om Malou Aamunds fortsatte løn fra Folketinget. Men Socialdemokraterne og SF løber nu fra deres tidligere løfte om at ændre den lukrative ordning, skriver B.T.
Socialdemokraternes næstformand, Henrik Sass Larsen, kaldte det ellers "særdeles fornuftigt" at ændre ordningen. Mens SF's Astrid Krag overfor B.T. sagde, at partiet var klar til at stemme ja, "for pengene fra Folketinget skal ikke være en bonus oven i en millionløn".
Nu er det helt andre ord, der kommer ud af Holger K. Nielsen fra SF.
- "Jeg kan jo ikke udtale mig om, hvad Astrid har sagt - men det er jo tale om et 10 år gammelt forlig, man ikke bare bryder, siger han til B.T.
Per Clausen fra Enhedslisten, som har stillet forslaget om ændringen i Folketinget, er skuffet.
- Det er pinligt når SF og socialdemokraterne først siger noget, men når det kommer til stykket, så vil de ikke fjerne deres lukrative ordning, siger Per Clausen til B.T.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker