Målsætning om flere akademikere

For første gang sætter regeringen nu tal på, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der skal have en universitetsuddannelse, skriver Politiken lørdag.

I dag er det næsten hver femte, der får en kandidatgrad, men det er ikke nok. I fremtiden skal hver fjerde fra en årgang være akademiker. Ud af en folkeskoleklasse med 28 elever betyder det, at der er syv, der skal på universitetet.

- Jeg vil gerne fremadrettet fastsætte et nationalt mål om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal have en universitetsuddannelse, videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) til Politiken.

- Det er et fuldstændig oplagt mål at have som videnssamfund, siger hun.

Ambitionen er, at hver fjerde, som afslutter 9. klasse i 2015, bliver kandidat. Videnskabsministeren understreger, at målsætningen "ikke må kompromittere kvaliteten af undervisningen".

Samtidig med at flere altså skal universitetsuddannes, afviser universiteterne folk, der søger ind. Sidste lørdag blev rekordmange - 25.000 - optaget. Men godt 7.000 kom ikke ind på de universitetsuddannelser, de havde søgt.

Knap halvdelen på grund af manglende kvalifikationer, resten på grund af manglende pladser. Det fik erhvervslivet til at tale om "talentspild" og efterlyse flere pladser.

Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Jannik Schack Linnemann glæder sig over den nye udmelding.

- Vi har lavet en fremskrivning, der viser, at der i 2025 er behov for, at 25 procent gennemfører en universitetsuddannelse. Vi har længe efterlyst, at regeringen ville sætte sig et mål, fordi uddannelsespolitik kræver langtidsplanlægning, siger han til Politiken.

/ritzau/