Indland
Forskellen på kvindelige og mandlige lokalpolitikeres løn er ti procent ifølge en analyse fra Institut for Menneskerettigheder. (Arkivfoto).
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Mandlige lokalpolitikere tjener ti procent mere end kvinderne
Mænd i lokalpolitik tjener i snit 319.580 kroner, mens kvinder tjener 286.521 kroner, viser analyse.
Ifølge en analyse fra Institut for Menneskerettigheder tjener mandlige lokalpolitikere i gennemsnit 319.580 kroner for deres byrådsarbejde og eksterne poster.
Deres kvindelige kolleger tjener 286.521 kroner.
Det er en forskel på ti procent.
- Mænd tjener mere på at være i lokalpolitik end kvinder, der har mindre magtfulde og indbringende poster, lyder det i en pressemeddelelse fra Institut for Menneskerettigheders ligebehandlingschef, Tine Birkelund Thomsen.
Ifølge analysen har mandlige politikere "generelt bedre held med at få de mest magtfulde og mest indbringende poster i lokalpolitik".
I analysen har Institut for Menneskerettigheder gennemgået landets byråd og opgjort de enkelte lokalpolitikeres indtjening i efteråret 2025.
Vederlagene for poster i byrådet er reguleret og er ens for alle.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder opstår lønforskellen, fordi mænd oftere sidder på borgmester- og rådmandsposter og i højere grad får eksterne bestyrelsesposter og hverv uden for byrådet.
De mest vellønnede poster knytter sig til forsyning, byplanlægning samt til teknik- og miljøområdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Lokal fotograf hædret med international pris
Brrr... frøs du også? Så koldt var det i nat
69-årig mand stalkede kvinde i årevis: Her er dommen
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
To kæmpe brag flænsede den stille nat
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker