Mange borgere vil hjælpe efterretningstjenesten med hemmeligt arbejde

Det var et af den slags tilbud, man ikke får hver dag.

Kom og vær en del af Danmarks efterretningsarbejde og hjælp med at passe på landet, lød det tidligere i år i et opslag fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Tjenesten søgte som noget nyt offentligt efter helt normale danskere i ind- og udland samt virksomheder, som havde lyst til at hjælpe med hemmeligt arbejde.

Nu kan efterretningschef Anja Dalgaard-Nielsen gøre status over ansøgerfeltet, og hun melder om stor interesse.

- Der er mange borgere og virksomheder, der gerne vil stille sig til rådighed og samarbejde med os. Mon ikke det hænger sammen med det skærpede trusselsbillede?, siger hun.

Hun kan ikke give et præcist tal. Dertil er sagen for hemmelig. Men der er kommet mange henvendelser, og FE vil have endnu flere, fortæller hun.

Det var i september, at historien om FE's søgen efter almindelige borgere og virksomheder kom frem.

Der er ikke krav om særlig uddannelse eller kompetencer. Alle opfordres til at søge - såfremt de altså har lyst til at hjælpe med at beskytte nationen.

Kira Vrist Rønn er lektor på Syddansk Universitet og forsker i efterretningsstudier. Hun ser faktisk opslaget som et udtryk for større åbenhed i de metoder, FE bruger:

Hun nævner, at man både i amerikansk og britisk efterretningsarbejde og også i en vis udstrækning i Danmark har fokuseret meget på at få den almindelige borgere til at indberette al mistænkelig adfærd, der observeres:

- Det her er skridtet videre, hvor man får en eller anden form for ansættelsesforhold for civile, som kan bidrage, siger hun.

Flemming Splidsboel, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), har tidligere arbejdet som analytiker hos FE.

Han mener også, at FE kan få god gavn af almindelige borgere til det hemmelige arbejde.

- Det kan være, at man kan mobilisere folk nogle af de steder, hvor tjenesten ikke har ressourcer, siger han.

Der er forskellige måder at gøre det på, og Flemming Splidsboel tager det forbehold, at vi på grund af hemmelighedskræmmeriet, der omgærder arbejdet, kun kan gisne.

Et er, at man kan holde møder med nogle, der bare har passet deres arbejde eller haft deres vante gang et sted og kan fortælle om deres observationer.

Noget andet er, hvis de pågældende borgere og virksomheder får deciderede opgaver at løse.

- Vi må gisne. Men det vil være attraktivt og også super kontroversielt. Og det vil potentielt skabe nogle ubehagelige situationer, siger Splidsboel.

Og det er her, der er risiko for at ramle ind i nogle gråzoner.

- Hvis man arbejder for et dansk firma og måske er udsendt til Chad eller Mali og kommer med noget information, hvordan vil ens status så være, hvis der faktisk sker noget?

- Vil Danmark så komme og hjælpe, eller er man overladt til sig selv? Det kan være en gråzone og en kontroversiel situation, siger han.

Anja Dalgaard-Nielsen understreger, at det for FE ikke handler om mangel på økonomiske ressourcer.

- Vores erfaring fortæller os, at vi med et mangfoldigt netværk af borgere og virksomheder kan gøre ting, vi ikke som tjeneste kunne gøre alene, selv ikke med nok så stor en bevilling.

Generelt er Anja Dalgaard-Nielsen varsom med at fortælle for meget om, hvor langt man er i processen med at få ansøgerne i gang med arbejdet, hvilke slags personer og virksomheder der har søgt, og hvad de mere konkret skal lave.

Men hun kan fortælle lidt om, hvem FE mangler flere af:

- Vi vil rigtig gerne have små og store danske virksomheder, folk bosat i udlandet, kvinder, minoriteter, unge, studerende, forskere og fagspecialister. Mangfoldigheden er vigtig for os.

/ritzau/