Manglende solidaritet presser kommunale forhandlinger

Slagelse og Frederiksberg er to af de kommuner, som varsler en højere kommuneskat i deres budget for 2023. Det kan dog ikke lade sig gøre, uden at regningen skal deles med resten af landets kommuner

Det skyldes skattestoppet, som blev indført af VK-regeringen under Anders Fogh Rasmussens (V) ledelse i 2001. Skattestoppet betyder, at hvis én kommune hæver skatten, så skal andre kommuner sænke skatten tilsvarende.

Hvis en kommune alligevel hæver skatten, så kommer der en kollektiv bøde fra staten.

- I værste fald er det 500 millioner kroner. Sanktionerne starter med, at de kommuner, som vil hæve skatten, skal betale 75 procent og alle kommuner de sidste 25 procent, siger Arne Ullum, chefredaktør hos mediet NB Økonomi.

- I løbet af fem år bliver det alle kommuner, som skal dele hele sanktionen. Det betyder, at en gennemsnitskommune skal betale i værste fald fem millioner kroner om året i al fremtid.

Borgmester i Frederiksberg Kommune Michael Vindfeldt (S) mener, at kommunerne, som har modtaget udligningskroner eller oplever befolkningsvækst, burde kunne hjælpe. Han påpeger, at Frederiksberg i 10’erne selv satte skatten ned fire år i træk.

- Der må være kommuner, som kan gøre det samme i dag, skriver Michael Vindfeldt i et skriftligt svar til Ritzau.

En grund til de økonomiske udfordringer på Frederiksberg er, at man har afleveret penge i uforudsete udligningsregninger i 2022 og 2023. Det forklarer Michael Vindfeldt.

- Jeg havde håbet på, at andre kommuner ville hjælpe os og de andre kommuner, der har behov for at hæve skatten, ved at sænke deres skat, siger Vindfeldt.

Hvis Slagelse og Frederiksberg gennemfører en skattestigning, så ender regningen hos alle kommuner.

Arne Ullum forklarer, at langt de fleste kommuner har store opsparinger. Derfor kan de dække sanktionerne med midler fra kassebeholdningen. Regningen rammer derfor de fattige kommuner hårdest.

Kommunernes budgetter skal være forhandlet på plads den 15. oktober.

/ritzau/