Eliteklasser er at gå den forkerte vej, hvor både dygtige og mindre dygtige elever taber.
Det mener Marianne Jelved, som er uddannelsesordfører for De Radikale, der står uden for folkeskoleforliget.
- Det er et skråplan. Det er en vej tilbage til niveaudelte skoler. Børnene lærer ikke nok, siger hun.
56 procent af danskerne støtter eliteklasser for dygtige elever til idræt, boglige og kunstneriske fag. Det viser TNS Gallups undersøgelse for Berlingske. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) overvejer flere eliteklasser i folkeskolen.
- Han bør lytte til de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, som advarer mod eliteskoler. Eleverne lærer i fællesskabet. Her er kammeratskabseffekten stor. Stærke elever er rollemodel for andre børn, siger hun.
OECD advarer mod niveaudelte skoler i Østrig og Tyskland. De har langt dårligere resultater end andre lande i Pisa-undersøgelserne, påpeger Marianne Jelved.
- Lærerne burde efteruddannes massivt, så de er i stand til at honorere kravene, som siden 1993 har stået i folkeskoleloven: At de kan differentiere undervisningen, så de fanger alle børn. Det har ikke noget at gøre med at individualisere, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde