Mashos biologiske forældre vil ophæve adoption
De biologiske forældre til den adopterede etiopiske pige Masho, der er kendt fra TV 2-dokumentaren "Adoptionens Pris", gik fredag til en advokat for at få omstødt adoptionen.
Det oplyser DR Nyheder.
Mashos biologiske forældre ønsker at genetablere relationen til deres datter, men det betyder ikke nødvendigvis, at de ønsker at få hende hjem.
- Vi vil have kontakt med hende, fordi vi er bekymret for, hvordan hun har det, og vi er meget bekymret for, at hun ikke har kontakt med sin bror, fortæller forældrene til DR Nyheder.
Masho blev sammen med sin yngre bror adopteret af et dansk par fra Holbæk, da hun var fire år gammel.
I modsætning til sin lillebror faldt Masho aldrig til ved de danske adoptivforældre, der siden hen opgav at opdrage hende. I dag er hun anbragt på et bosted i Danmark.
Mashos forældre har ifølge DR Nyheders oplysninger længe været i en proces, hvor de har overvejet, hvordan de skulle agere i forhold til det faktum, at Masho i dag er anbragt på et bosted.
Og fredag tog de så et endeligt skridt og bad en advokat om at gå ind i sagen.
Helle Mariager, der er børne- og ungechef i Holbæk Kommune, siger til DR Nyheder:
- Vi er i gang med at evaluere den her sag til bunds, og de her oplysninger må vi tage til efterretning.
- Det er ikke os, der skal behandle sagen, men vi vil blive hørt, og alle muligheder er åbne. Vores fokus er hele tiden at gøre det rigtige for Masho, fortæller hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker