I stedet for en permanent grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, skal der investeres i mobilt videoovervågningsudstyr for 28 millioner kroner, som skal anvendes i grænselandet i et forsøg på at afsløre udenlandske bander, der opererer i Danmark.
Det er en del af indholdet i en ny politiaftale, som netop er indgået, erfarer Ritzau.
Aftalen betyder desuden, at der skal bruges 73 millioner kroner mere om året til bekæmpelse af bandekriminalitet. Pengene skal blandt andet bruges til et nyt bandecenter vest for Storebælt.
Selv om Dansk Folkeparti har måttet opgive tanken om en permanent grænsekontrol, så er partier godt tilfreds med den nye politiaftale, siger partiets retsordfører Peter Skaarup.
- Vi er glade for, at der nu bliver anskaffet udstyr, der for os at se kan erstatte den permanente toldkontrol i form af et mobilt videoovervågningsudstyr til bekæmpelse af østbander og indbrudskriminalitet, siger Peter Skaarup, som også er glad for de ekstra penge til bandeindsatsen.
- Det har været vigtigt for os, at politiet har fået flere penge til antibande-indsatsen og indsatsen i ghettoerne, det vil sige indsatsen i forhold til den organiserede kriminalitet.
- Det er vigtigt, fordi det vil skabe mere tryghed blandt borgerne, siger Peter Skaarup.
Aftalen tvinger politiet til at gennemføre en række besparelser i for af effektiviseringer.
Ifølge den gamle aftale skulle halvdelen af gevinsterne ved effektiviseringerne føres tilbage til politiets egen kasse, men det bliver nu ændret, så politiet får to tredjedele af besparelserne tilbage.
- Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at politiet får et incitament til at gennemføre en effektivisering, siger Peter Skaarup. /ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde