Med under et år til kommunalvalget falder borgmestre fortsat fra

Mere tid til familien. Nye udfordringer uden for politik. Træt af chikane. Tæt på pensionsalderen.

I begyndelsen af september var status, at 12 borgmestre ikke ville genopstille ved næste kommunalvalg.

Det finder sted 18. november 2025.

Årsagerne findes oftest i ovenstående. Og siden september er flere navne kommet til - heriblandt en række fremtrædende.

Med under et år til valget står det klart, at hver femte borgmester - 22 ud af 98 - ikke genopstiller eller allerede har forladt posten.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 var der 21 borgmestre, som enten var stoppet eller ikke ville genopstille.

Det er en usædvanlig udvikling.

Det mener kommunalforsker Roger Buch, der er forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Historisk set er det 10-12 procent af borgmestrene, der ikke genopstiller, siger Buch.

- Der er virkelig mange, der stopper i øjeblikket. Det hænger nok sammen med kommunalreformen fra 2007, som førte til, at vi fik et nyt kuld af borgmestre ind. Den typiske borgmester sidder 10-12 år, altså op mod tre valgperioder, så jeg tror, der er en dønning efter kommunalreformen, siger Buch.

Kommunalreformen betød, at 271 kommuner blev til 98 store kommuner. Desuden blev 14 amter nedlagt og erstattet af fem regioner.

I december er tre nye navne kommet på listen over borgmestre, som stopper.

Der er tale om den socialdemokratiske profil Thomas Gyldal Petersen (Herlev) og senest i denne uge Varde-borgmester Mads Sørensen (V) samt Kolding-borgmester Knud Erik Langhoff (K).

Gyldal stopper ifølge ham selv, fordi han vil prøve noget andet end at være folkevalgt. Mads Sørensen begrunder sit kommende stop med, at han er ved at være tappet for energi. 74-årige Knud Erik Langhoff nævner alderen som en faktor.

I tre af de fire største byer har der allerede været udskiftning.

Jacob Bundsgaard (S) er stoppet i Aarhus, Sophie Hæstorp Andersen (S) er blevet social- og boligminister og derfor stoppet som overborgmester i København, mens Thomas Kastrup-Larsen (S) er stoppet Aalborg.

Socialdemokratiet gik massivt tilbage i de store byer ved det seneste kommunalvalg. Partiet står desuden ikke specielt godt i meningsmålingerne på landsplan.

Netop meningsmålingerne er en faktor for at stoppe, mener Buch. Ingen borgmestre siger det dog højt.

Generelt ser det skidt ud for borgmesterpartierne, vurderer han. Både Venstre og Socialdemokratiet mister vælgere. Det går heller ikke så godt for et tredje af de klassiske borgmesterpartier, De Konservative, konstaterer kommunalforskeren.

- Så hvis man er fra de tre partier og kigger ned i meningsmålingerne, kan man hurtigt konstatere, at det er op ad bakke i forhold til at fortsætte som borgmester, siger Buch.

Professor i kommunalpolitik ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær tilføjer dog, at der er "lang tid" til næste valg, og at meget kan ske endnu.

Så ifølge Ulrik Kjær behøver de store borgmesterpartier ikke at være så bange for valget, som de måske er i øjeblikket, når de ser målingerne. For lokalt kan et kendt navn eller ansigt rykke meget hos vælgerne, vurderer han. Til fordel for de mere etablerede borgmesterpartier.

- Det giver noget kendskabsgrad og stabilitet med et kendt navn øverst på stemmesedlen. Så politikerne fra Venstre, Socialdemokratiet og De Konservative behøver ikke at hænge med mulen endnu, siger han.

Ulrik Kjær regner med, at "vi har set toppen af dem, der vil stoppe".

- Det kan godt være, at der kommer en enkelt eller to mere, men det lader til, at dem, der har meldt ud allerede, er dem, som ville have meldt det ud, når der typisk er opstillingsmøder i februar eller marts, siger professoren.

/ritzau/

"Varde Kommune er uden styrmand" - læs også, hvad borgmesteren svarer på kritikken