Medie: Alle mink skal aflives for at bremse mutation af corona
Coronavirus har spredt sig hastigt blandt de mere end 1100 minkfarme i Danmark. Især nordjyske minkfarme er hårdt ramt. Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
Statsministeriet har onsdag eftermiddag indkaldt til pressemøde om situationen med coronasmitte blandt mink.
Regeringen har besluttet, at alle minkbesætninger skal aflives, fordi der er sket en mutation af coronavirus blandt mink.
Det erfarer TV2 forud for et pressemøde klokken 16, som Statsministeriet har indkaldt til. I indkaldelsen står, at pressemødet vil handle om situationen med covid-19-smitte i mink og håndteringen af den.
Tidligere onsdag skrev Politiken, at et notat fra Statens Serum Institut viser, at smitte med covid-19 fra mink kan mutere i mennesker i en grad, der kan være en trussel mod kommende vacciner.
Notatet er ikke offentliggjort endnu. Men det er tirsdag blevet oversendt til Sundhedsministeriet.
Coronavirus har spredt sig hastigt blandt de mere end 1100 minkfarme i Danmark. Især nordjyske minkfarme er hårdt ramt.
B.T. erfarer, at der på pressemødet også vil blive meldt særlige restriktioner ud for borgere i de ramte områder. Hvilke former for restriktioner, der eventuelt er tale om, er uvist.
1. oktober besluttede regeringen at aflive alle mink i smittede besætninger. Det skulle også gælde raske besætninger, som er inden for en radius af 7,8 kilometer fra en smittet farm.
Ifølge de seneste tal fra Fødevarestyrelsen er der konstateret coronasmitte på 207 minkfarme. 67 minkfarme har fået aflivet deres besætning, og 23 minkfarme er under mistanke.
Både myndighederne - ledet af Fødevarestyrelsen - og minkavlerne selv hjælper til med aflivningsarbejdet.
På pressemødet vil statsminister Mette Frederiksen (S) deltage virtuelt.
Hun er i øjeblikket i selvisolation og venter på at få svar på en coronatest, efter at hun har siddet i samme møde som justitsminister Nick Hækkerup (S), som er smittet med coronavirus.
På pressemødet deltager også erhvervsminister Simon Kollerup (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S), fødevareminister Mogens Jensen, rigspolitichefen Thorkild Fogde og faglig direktør fra Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.
De vil også deltage virtuelt.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker