Medie: Anbefaling om at aflyse julefrokoster er på vej
Ifølge TV 2 er der en anbefaling om at aflyse julefrokoster på vej. Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Ifølge TV 2 lægger Epidemikommissionen op til, at det skal anbefales at aflyse julefrokoster.
Ifølge TV 2 anbefaler Epidemikommissionen, at der kommer en kraftig opfordring om, at julefrokoster og andre sociale arrangementer op til jul bliver aflyst.
Det fortæller tv-kanalen efter at have fået indblik i Epidemikommissionens indstillinger til Folketingets Epidemiudvalg.
Epidemiudvalget skal senere i dag tage stilling til de anbefalinger, kommissionen er kommet med og til eventuel indførsel af anbefalede restriktioner.
Og ifølge TV 2 mener Epidemikommissionen altså, at det skal anbefales at aflyse julefrokoster og sociale arrangementer.
Derudover anbefaler kommissionen, at store begivenheder med over 50 stående gæster bliver droppet, samt at nattelivet i form af diskoteker bliver lukket.
Ligeledes ifølge TV 2 anbefaler Epidemikommissionen, at der lukkes for servering mellem klokken 24 og 05, samt at der igen indføres krav om mundbind på restauranter, medmindre man sidder ned.
Om Epidemikommissionens anbefalinger bliver indført, er op til Epidemiudvalget i Folketinget.
I forbindelse med den nye epidemilov skal restriktioner have Folketingets godkendelse - eller mere præcist ikke have et flertal imod sig i Folketinget.
Derfor er det nu sådan, at Epidemikommissionen, der består af eksperter og embedsfolk kommer med indstillinger. De indstillinger gives så til sundhedsministeren, der beslutter sig for, om regeringen vil foreslå restriktioner.
Vil regeringen det, skal de fremlægges for Epidemiudvalget, hvor der ikke må være et flertal imod det.
Epidemiudvalget mødes klokken 12.15 onsdag, og der forventes et pressemøde fra regeringen klokken 18.30, hvor eventuelle nye restriktioner ventes at blive meldt ud.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet